Ankestyrelsens principafgørelse 11-10

01-01-2010
Lov om social pension Ansøgning Dokumentation Folkepension Kommunens vejledningsforpligtelse Pension Gældende Kommunal Udbetaling Danmark

Resume:

En borger, der kunne have fået folkepension fra den 1. maj 2005, søgte om opsat pension i marts 2008. Ansøgning om opsat pension skulle have været indgivet samtidig med eller senere end ansøgningen om folkepension for at kunne få forhøjet pension på grund af udsættelse af overgangen til folkepension.

Borgeren skullestilles, som om han havde ansøgt om opsat pension fra den 1. maj 2005, fordi kommunenikke kunne dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, atden havde sendt ham en fyldestgørende orientering om muligheden for at opsætte pensionen i rimelig tid inden han nåede folkepensionsalderen.

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009 - § 13, § 15a og § 15b, stk. 1

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om opsat pension tilNN

Resultatet er:

NNs ansøgning om opsat pension skal gælde fra den 1. maj 2005

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i StatsforvaltningenYY

På de næste sider kan I læse om begrundelse, retsregler med videre.

Vi har taget udgangspunkt i, atNN kunne overgå til folkepension fra den 1. maj 2005 og således var omfattet af reglerne om opsat pension.

Efter loven skal kommunen sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende når folkepensionsalderen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte, dvs. udskyde, overgangen til pension.

Ansøgning om opsat pension skal indgives samtidig med eller senere end ansøgningen om folkepension.

Vi har lagt vægt på, at kommunen hverken har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at kommunen i rette tid har sendt en fyldestgørende orientering til NN.

Vi finder derfor, at NN skal stilles, som om han havde ansøgt om opsat pension fra den 1. maj 2005.

Vi er opmærksomme på, at kommunen har valgt at få udskrevet orienteringsskrivelse, ansøgningsskema mv. fra KMD.s landssækkende pensionssystem, således at kommunen kun har ansvaret for at kuvertere og afsende materialet til de kommende pensionister. Vi finder dog, at kommunen er nærmest til at bære risikoen for, at en pensionist ikke har modtaget materialet, når kommunen ikke kan dokumentere, at den nødvendige information er afsendt rettidigt.

Vi har antaget sagen til belysning af kommunens pligt til at dokumentere, at kommende folkepensionister er blevet orienteret om muligheden for at opsætte pensionen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 26. februar 2009

Klagen til Ankestyrelsen af 27. marts 2009

Nævnets genvurdering

Dato for underskrift

30.11.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer

1211153-09