Principafgørelsen fastslår
Indtægter fradrages i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.
Lønmodtager eller selvstændig
Når der skal ske fradrag i hjælpen for en indtægt, skal der sondres mellem, om borgeren modtager indtægten som lønmodtager eller som selvstændig, da indtægten beregnes forskelligt i de to situationer.
Hvis der foreligger en skatteretlig vurdering af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, skal kommunen lægge den til grund. Hvis der ikke foreligger en skatteretlig vurdering, skal kommunen selv foretage vurderingen. Hvis SKAT, efter kommunes afgørelse af kontanthjælpssagen, foretager en anden vurdering end kommunen af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, vil kommunen skulle genoptage sagen.
Kommunen skal ved vurderingen af, om borgeren i forhold til reglen om fradrag for indtægt modtager indtægten som lønmodtager eller selvstændig, foretage en konkret afvejning af, hvordan borgeren er stillet i forhold til de objektive kriterier, der normalt karakteriserer rettigheder og pligter i et arbejdsforhold. De momenter, der fx kan indgå i vurderingen, er følgende:
Taler for status som lønmodtager:
-betaler A-skat
-er omfattet af funktionærloven
-skat indeholdes af hvervgiver
-betaler arbejdsmarkedsbidrag
-betaler ATP-bidrag
-modtager lønsedler
-modtager løn under sygdom
-modtager løn under ferie/feriepenge
-har pligt til at udføre arbejdet personligt
-udfører arbejdet i andres navn
-omfattet af kunde-/konkurrenceklausul
-er ved hvervgiverens konkurs omfattet af loven om Lønmodtagernes Garantifond
-er omfattet af et opsigelsesvarsel
-hvervgiver hæfter for gæld og ansattes fejl og ulykker
-er underlagt en instruktionsbeføjelse
-hvervgiver fastsætter løn/honorar
-hvervgiver fastlægger arbejdstiden
-kun én hvervgiver
-afholder ikke selv udgifter til materiale og redskaber
Taler for status som selvstændig:
-betaler B-skat
-er ikke omfattet af funktionærloven
-afregner selv skat
-betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag
-betaler ikke ATP-bidrag
-sender fakturaer
-modtager ikke løn under sygdom
-modtager ikke løn under ferie
-har ikke pligt til at udføre arbejdet personligt
-udfører arbejdet i eget navn
-ikke omfattet af kunde-/konkurrence- klausul
-betaler til Lønmodtagernes Garantifond
-er ikke omfattet af et opsigelsesvarsel
-personlig hæftelse for gæld og ansattes fejl og ulykker
-udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol
-fastsætter selv sin løn/honorar
-fastlægger selv arbejdstiden
-flere hvervgivere
-afholder selv udgifter til materialer og redskaber samt skilte/annoncering
Der er ikke tale om en udtømmende liste. Også andre momenter vil kunne indgå. Ingen af momenterne er i sig selv afgørende eller kan vægtes særskilt. Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering.
Transportgodtgørelse
Transportgodtgørelse er undtaget fra fradrag i hjælpen, hvis den udbetales for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ”ved udførelse af” lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.
Hvis borgerens arbejde består af transport, er transporten det samme som udførelse af arbejdet. Hvis borgeren i denne situation stort set kun får kilometerpenge for arbejdet, så er kilometerpengene ikke et supplement til lønnen, men selve lønnen for arbejdet. Der er derfor ikke tale om transport ”ved” arbejdets udførelse, og transportgodtgørelse ydet til denne transport vil ikke være undtaget fra fradrag i hjælpen, men er en indtægt, der skal fradrages i hjælpen.
I den konkrete sag var borgeren chauffør ved en virksomhed, hvor borgeren udførte fragtopgaver i egen bil for virksomheden. Borgeren havde ikke fast arbejdstid og bestemte selv, hvilke opgaver han påtog sig. Han modtog lønseddel og arbejdede i virksomhedens navn og var til en vis grad underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Som afregning fik borgeren af og til en lille lønbetaling, men den egentlige løn bestod af kilometerpenge efter statens almindelige takster.
Der var ikke taget skatteretlig stilling til, om borgeren var lønmodtager eller selvstændig.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede ud fra en afvejning af omstændighederne ved borgerens tilknytning til virksomheden, at han var arbejdstager.
Ankestyrelsen vurderede også, at de kilometerpenge, borgeren modtog fra virksomheden, ikke var undtaget fra fradrag. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgerens transport ikke var ”transport ved udførelsen” af arbejdet, men at det var selve udførelsen af transporten, der var hans arbejde. Der var ikke tale om transportgodtgørelse som supplement til et lønnet arbejde. Derimod var kilometerpengene selve lønnen for arbejdet.
Ankestyrelsen vurderede i øvrigt, at der ved beregningen af borgers indtægt skulle ses bort fra arbejdstimefradraget, da indtægten var betaling for et udført arbejde. Da antallet af de udførte arbejdstimer ikke fremgik af sagen, skulle arbejdstimefradraget beregnes med udgangspunkt i omregningsfaktoren.