Interviewkommunerne fortæller, at de børn og unge, der går i de særlige tilbud, har omfattende fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Flere kommuner beskriver også, at der er sket en stigning i gruppen af børn og unge, der er i målgruppe for de særlige tilbud. Det drejer sig særligt om børn med autisme. Flere kommuner oplever også, at der er efterspørgsel på pladser i de særlige dag- og klubtilbud i deres kommune.
Ny praksisundersøgelse om kommunernes brug af særlige dag- og klubtilbud
19-09-2025Ankestyrelsens nye undersøgelse giver indsigt i, hvordan kommuner bruger særlige dag- og klubtilbud efter barnets lov.
Målgruppen for særlige dagtibud
Målgruppen er børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådan behov for støtte og behandling, at det ikke kan dækkes gennem ophold i et alment dagtilbud eller fritidshjem etableret efter dagtilbudsloven.
Afgrænsningen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på en faglig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud.
Kilde: §§ 82 og 83 i barnets lov samt vejledning nr. 9375 af 28. maj 2024 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov), pkt. 37.
Børn i særlige dagtilbud
I de særlige dagtilbud er der både børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være autisme, ADHD, genfejl, hjerneskade eller cerebral parese. Mange af børnene har flere udfordringer og diagnoser. Ikke alle børn i særlige dagtilbud har en diagnose. Ifølge de kommuner, vi har talt med, er børnene i alderen nul til seks år. Flere kommuner fortæller, at børnene typisk er i alderen tre til seks år, når de bliver visiteret til et særligt dagtilbud.
Flere kommuner beskriver, at de oplever en stigning i gruppen af børn, der er i målgruppen for et særligt dagtilbud – særligt i gruppen af børn med autisme. Flere kommuner fortæller også, at efterspørgslen på pladser til særlige dagtilbud i deres kommune stiger.
Indhold og aktiviteter i særlige dagtilbud
Et særligt dagtilbud er et specialiseret tilbud til børn med betydelige funktionsnedsættelser. Dagligdagen er tilrettelagt efter børnenes behov for støtte og hensyn til deres specifikke udfordringer. Børnene har forskellige udfordringer, men de har alle brug for tydelig guidning, støtte til at indgå i relationer og støtte/hjælp til at kommunikere. De har også brug for hjælp til at udvikle sig og lære i samvær med andre børn.
De særlige dagtilbud lægger vægt på at skabe en hverdag med faste rutiner, struktur og forudsigelighed. Flere kommuner fortæller, at børnene beskriver, at det er fælles for børnene, at de har brug for struktur, ro og nærvær.
De særlige dagtilbud har også fokus på at tilrettelægge hverdagen med en høj grad af fleksibilitet, så det er muligt at organisere dagen ud fra det enkelte barns behov for støtte. Flere kommuner beskriver også, at de i dagtilbuddet har fokus på at børnene er en aktiv del af et fællesskab med de andre børn i tilbuddet.
De særlige dagtilbud laver også aktiviteter som i de almene børnehaver. Det kan være leg på legepladsen, kreative aktiviteter, synge, spille musik eller tage på udflugter.
Der indgår også behandlingsrettede aktiviteter, som er tilpasset det enkelte barns behov. Det kan for eksempel være støtte til spisevaner og søvn, fysioterapi eller genoptræning efter en indlæggelse.
Særlige klubtilbud
Målgruppen for særlige klubtilbud
Målgruppen er større børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et sådan behov for støtte og behandling m.v., at det ikke kan dækkes gennem deltagelse i et alment klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudsloven.
Afgrænsningen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen. Unge over 18 år vil kunne forblive i et særligt klubtilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Forpligtelsen efter barnets lov omfatter dog alene aldersgruppen under 18 år.
Kilde: §§ 82 og 84 i barnets lov og vejledning nr. 9375 af 28. maj 2024 om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier (Delvejledning 6 af 6 til barnets lov), pkt. 48 og 50.
Børn og unge i særlige klubtilbud
Børn og unge i særlige klubtilbud kan have både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det kan for eksempel være udviklingshæmning, cerebral parese, autisme eller epilepsi. Ifølge de kommuner, vi har talt med, har børnene og de unge typisk kognitive udfordringer og ofte en lav udviklingsalder. Det er børn og unge, hvis funktionsniveau ikke kommer til at udvikle sig ind i normalområdet. Kommunerne fortæller, at børn og unge i særlige klubtilbud er mellem 8 og 29 år. Nogle unge bliver således i tilbuddet, efter de er fyldt 18 år.
Børnene og de unge går i forskellige typer skoletilbud. Det kan være en specialskole eller i en specialiseret klasse på en almen folkeskole. Nogle af de unge går på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
Flere kommuner oplever, at antallet af børn og unge i målgruppen for særlige klubtilbud er steget de seneste år. Børnene og de unge har forskellige støttebehov, afhængigt af deres funktionsnedsættelser. De kan for eksempel have brug for hjælp til at spise, tage medicin eller deltage i det sociale fællesskab.
Indhold og aktiviteter i særlige klubtilbud
Et særligt klubtilbud er et fritidstilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. Det vil sige, at børnene og de unge går i tilbuddet, når de har fri fra deres skoletilbud. I flere af de kommuner, vi har interviewet, er klubtilbuddet organiseret i forlængelse af et specialiseret skoletilbud. Det fungerer derfor i praksis som et helhedstilbud, hvor skole og klub ligger på samme matrikel.
De særlige klubtilbud har fokus på at guide børnene og de unge i at regulere sig selv og udsætte behov. De arbejder med at træne og støtte dem i at indgå i et fællesskab og støtte dem i at indgå i fællesskaber og udvikle livsfærdigheder. Børnene og de unge kan lave aktiviteter som e-sport, rollespil, bruge sanserum eller fordybe sig i særlige interesser og temaer. I klubberne har de også behandlingsrettede aktiviteter, der er tilpasset det enkelte barns eller unges behov for behandling.
Undersøgelsen bygger på interview med medarbejdere og ledere i syv kommuner.
Undersøgelsen er bestilt af Social- og Boligministeriet.