Mulighed for genoptagelse af visse sager om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
Som følge af en dom fra Vestre Landsret i juni 2020 kan en række sager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der som førsteinstans tager stilling til, om en sag kan genoptages.
Er man omfattet af arbejdsskadeloven under en rygepause?
Dette spørgsmål kan give anledning til tvivl. Ankestyrelsen har derfor udsendt principmeddelelse 73-19 og har afholdt et webinar, som klarlægger praksis på området.
Læs artikel
Ankestyrelsen har afgjort 1.101 arbejdsskadesager administrativt i første halvår af 2020
Med en lovændring har Ankestyrelsen fået mulighed for at afgøre arbejdsskadesager administrativt, hvilket giver en kortere sagsbehandlingstid. Det har vi gjort i 1.101 sager i 1. halvår af 2020. Det svarer til 21 % af det samlede antal afgjorte arbejdsskadesager i perioden.
Læs artikel
Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist - digital klage - ubetydelig fristoverskridelse
Principmeddelelsen fastslår: Fristoverskridelsens længde kan ikke i sig selv føre til, at en klagefrist kan fraviges. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, at en klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Det betyder, at en klage, der er modtaget hos myndigheden klokken 00:00 og derefter først kan anses for at være kommet frem efter døgnets udløb.
Redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2019
Ankestyrelsen udarbejder hvert år en redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Redegørelsen indeholder statistik over de indkomne og behandlede klagesager på arbejdsskadeområdet i løbet af året.
Læs redegørelsen
Kurser og læring
Vil du vide mere om reglerne og Ankestyrelsens praksis på arbejdsskadeområdet, så tilmeld dig ét af vores formidlings- og undervisningstilbud.
Betalingskurser
Tilmeld dig ét af vores åbne betalingskurser.
Vi er i gang med at lægge sidst hånd på de mange åbne betalingskurser for 2021. Vil du være sikker på at få besked, når de er offentliggjort? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev om kurser og vejledning
Søger du et skræddersyet kursus eller et læringsforløb, kan du kontakte os.
Følg Ankestyrelsen på LinkedIn
Vidste du, at Ankestyrelsen er på LinkedIn? Her kan du også følge med i vores arbejde på arbejdsskadeområdet, holde dig ajour med aktuelle kurser samt læse om Ankestyrelsen som arbejdsplads.
Følg os på LinkedIn