Ankestyrelsens tilsyn behandlede 2600 sager sidste år

Sager til Ankestyrelsens tilsyn kommer for eksempel via henvendelser fra borgere, interesseorganisationer, ministerier, som følge af historier i medierne eller via Ankestyrelsens klagesagskontorer. Herunder er et udpluk af udtalelser fra tilsynet fra sidste år – sagerne er også offentliggjort på ast.dk.

Kommunernes forsyningspligt

Et vigtigt tema i 2025 har været kommunernes forsyningspligt – altså pligten til at sørge for, at borgere får de tilbud og indsatser, borgerne har ret til efter lovgivningen.

På baggrund af en henvendelse fra et af Ankestyrelsens klagesagskontorer kunne tilsynet konstatere, at en kommune ikke overholdt forsyningspligten i forhold til iværksættelse af aflastning (støtteophold). Kommunen oplyste, at den ikke opererer med ventelister i forhold til afløsning og aflastning, men at der er et barn, der har ventet i seks måneder på en aflastningsplads.
Klik for at læse udtalelsen.

På baggrund af en henvendelse fra et af Ankestyrelsens klagesagskontorer blev tilsynet opmærksom på, at en regionskommune ikke har en dagbehandlingsskole og ikke vil træffe afgørelse om dagbehandlingstilbud. Kommunen oplyste, at den foretager en tværgående visitation ift. de børn og unge, der har brug for både et specialundervisningstilbud og et behandlingstilbud, og at der som udgangspunkt ikke er ventetid på iværksættelse af de kombinerede tilbud. Tilsynet vurderede, at kommunen overholdt reglerne.
Klik for at læse udtalelsen.

Tilsynet bad - på baggrund af en anonym henvendelse - en kommune om en redegørelse for iværksættelse af forebyggende og støttende indsatser efter barnets lov §§ 30, 31, 32 og 81. På baggrund af kommunens oplysninger vurderede tilsynet, at en ventetid på at iværksætte bevilgede indsatser på tre måneder eller mere ikke kan karakteriseres som en kortere ventetid, og at kommunen derfor ikke overholdt reglerne.

Klik her for at læse udtalelsen.

Brug af ikke-godkendt tilbud

Et andet tema i 2025 har været kommunernes brug af ikke-godkendte tilbud.

Tilsynet blev på baggrund af medieomtale samt henvendelser fra et af socialtilsynene og Social- og Boligministeriet opmærksom på, at en kommune havde anbragt børn og unge på ikke-godkendte tilbud i længere perioder end lovgivningen tillader – uden at orientere Socialtilsynet om placeringen. Kommunen overholdt dermed ikke lovgivningen.
Klik for at læse udtalelsen.

Tilsynet har flere verserende sager om samme problemstilling. Tilsynet har i 2025 også modtaget flere henvendelser om kommuners placering af unge, der er anbragt uden for hjemmet, på eget værelse.

Befordring af elever, som er syge, invaliderede og indskrevet på en skole i en anden kommune

I en sag fra en kommune vurderede tilsynet, at kommunen havde fortolket begrebet ”syge og invaliderede elever” for snævert og i strid med folkeskolelovens § 26, stk. 2. Kommunen fortolkede begreberne ”syge og invaliderede” sådan, at det primært dækkede elever med midlertidige og kortvarige sygdomstilstande. 

Klik for at læse udtalelsen.

I en anden sag vurderede tilsynet, at en kommunes praksis for udregning af befordringsudgifter for syge og invaliderede elever, der er indskrevet på en skole i en anden kommune, var inden for rammerne af folkeskoleloven.

Ankestyrelsen afsluttede derfor sagen på det foreliggende grundlag.
Klik for at læse udtalelsen.

Boligsocial anvisning

Ankestyrelsens tilsyn har også modtaget en del henvendelser om lovligheden af kommunernes kriterier for boligsocial anvisning. Samtidig kunne tilsynet på flere kommuners hjemmesider konstatere, at de har vanskeligt ved at formulere deres kriterier klart og korrekt. Tilsynet besluttede derfor at offentliggøre en generel udtalelse herom.

Tilsynet slog i udtalelsen fast, at kommunen:

• skal behandle alle ansøgninger om boligsocial anvisning fra borgere, der har bopæl eller sædvanligvis opholder sig i kommunen.
• skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens ansøgning om boligsocial anvisning.
• alene kan lade spørgsmålet om forudsigelighed af borgerens boligproblem indgå i den samlede vurdering, så længe kriteriet ikke afskærer kommunen fra at foretage det nødvendige skøn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen.

Tilsynet gennemfører i første halvår 2026 en stikprøveundersøgelse af, om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning overholder lovgivningen.

Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes kriterier for boligsocial anvisning

Det er i vidt omfang reguleret i lovgivningen, hvilken service kommunerne skal tilbyde borgerne. Men ikke alle kommunale opgaver er lovregulerede. I de tilfælde gælder kommunalfuldmagtsreglerne, som angiver, hvilke opgaver kommunen kan udføre uden specifik lovhjemmel.

Reglerne indebærer blandt andet, at:

• opgaven skal have almen kommunal interesse
• den skal komme kommunens borgere til gode og
• kommunen normalt ikke må støtte enkeltpersoner eller virksomheder.

For at sikre at kommunerne ikke overskrider deres beføjelser, fører Ankestyrelsen tilsyn med området.

Kommunernes involvering i udenrigspolitiske anliggender

I juni 2024 offentliggjorde tilsynet en generel udtalelse om kommunernes mulighed for at varetage udenrigspolitiske hensyn inden for kommunalfuldmagtens rammer med henblik på at vejlede de kommunale forvaltninger.

Ankestyrelsens generelle udtalelse om kommunernes involvering i udenrigspolitiske anliggender

Den generelle udtalelse er blevet fulgt op af en række konkrete tilsynssager i januar 2025 med henblik på yderligere vejledning af kommunerne. Disse handler om:

                   1. Fordømmelse af ledelsen i en fremmed stat – byrådets beslutning er i strid med kommunalfuldmagtsreglerne

Et byråds fordømmelse af ledelsen i en fremmed stat

2. Opfordring til regeringen om at handle på bestemt måde i FN – udenrigspolitisk meningstilkendegivelse i strid med kommunalfuldmagtsreglerne

En kommunalbestyrelses opfordring til regeringen om at handle på en bestemt måde i FN

3. 1 minuts stilhed i forbindelse med byrådsmøde – ikke anledning til at rejse en tilsynssag

En kommunalbestyrelses afholdelse af et minuts stilhed

4. Navngivning af plads efter landområde – ikke i strid med kommunalfuldmagtens regler

En kommunes navngivning af en plads efter et landområde i udlandet

Kommunernes pligt til at tilvejebringe og udlevere oplysninger 

Kommuner er forpligtede til at give tilsynet de oplysninger, som tilsynet beder om, og inden for den frist tilsynet har fastsat. Undlader kommunalbestyrelsen (byrådet) at imødekomme tilsynets anmodning, vil tilsynet kunne pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for den manglende efterlevelse, tvangsbøder.

I en sag om en kommunes kvalitetstandard for praktisk hjælp vurderede tilsynet, at kommunen handlede i strid med kommunestyrelsesloven ved ikke at give tilsynet de oplysninger, som tilsynet havde bedt om i forbindelse med en høring og ved efterfølgende kommunikation med kommunen.

Læs om en kommunes overholdelse af kommunestyrelsesloven.

I en anden sag om en kommunes manglende indsendelse af akter i en konkret aktindsigtssag vurderede tilsynet, at kommunen havde handlet i strid med kommunestyrelsesloven ved ikke at udlevere oplysningerne, som tilsynet havde bedt om i forbindelse med en høring og ved efterfølgende henvendelser til kommunen.

Klik her for at se tilsynsudtalelse om en kommunes overholdelse af kommunestyrelsesloven.

Studenterambassadører og gratis julebusser

En kommune havde ansat et antal studenterambassadører til at arrangere sociale aktiviteter for studerende bosat i andre kommuner og tilbyde gratis bus til hjemstavnen i forbindelse med jul.

Tilsynet vurderede, at kommunens studenterambassadørordning og at tilbyde gratis buskørsel i forbindelse med jul ikke var i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne. Det skyldes, at ordningerne var målrettede personer, der ikke boede i kommunen, hvilket var i strid med det såkaldte lokalitetsprincip. 

Om en kommunes studenterambassadører og gratis julebus:

Støtte til fonde og foreninger

Kommunernes støtte til fonde og foreninger er en tilbagevendende problemstilling på tilsynsområdet. Nedenfor er et lille udpluk af de problemstillinger, tilsynet har behandlet i 2025. Der er flere i tilsynets udtalelsesdatabase.

En sag handlede om en kommunes støtte til en erhvervsdrivende fond.

Tilsynet udtalte i den sag, at en kommune ikke lovligt kan yde anlægsstøtte til en privat aktør, der både varetager kommunale og ikke-kommunale opgaver, fx erhvervsvirksomhed, da anlægsstøtte som udgangspunkt ikke kan øremærkes på en måde, der sikrer, at kommunens støtte hverken direkte eller indirekte tilflyder aktiviteter, som kommunen ikke lovligt kan støtte.

 Om en kommunes støtte til en fond der både varetog kommunale og ikke kommunale opgaver

Tilsynet har flere verserende sager om kommuners støtte til arenaer. 

En anden sag handlede om en kommunes støtte til en fond. Da kommunen var medstifter af fonden, kan fonden og dens selskaber alene varetage lovlige kommunale formål. Tilsynet vurderede, at fonden og dens selskaber udøvede erhvervsvirksomhed, som kommunen ikke selv lovligt ville kunne varetage, og konkluderede derfor, at kommunen handlede i strid med kommunalfuldmagtsreglerne.

 Om en kommunes støtte til en fond, der ikke udelukkende udførte lovlige kommunale opgaver

Ankestyrelsen har overordnet tre kerneopgaver:

At være klagemyndighed, tilsynsmyndighed og praksiskoordinerende myndighed.

Klagemyndighed

Som øverste administrative klagemyndighed behandler Ankestyrelsen hvert år omkring 20.000 klager på kommunernes social- og beskæftigelsesområde, men derudover også knapt 15.000 arbejdsskadesager.

I en kommunal klagesag er det borgeren, der kan klage over kommunens afgørelse, og borgeren er derfor part i klagesagen i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kan i en klagesag:

•           afvise klagen
•           stadfæste kommunens afgørelse
•           hjemvise sagen til ny behandling i kommunen
•           ophæve afgørelsen eller
•           ændre afgørelsen.

Kommunen er forpligtet til at følge Ankestyrelsens afgørelse.

Tilsynsmyndighed

En tilsynssag er ikke en klagesag. Som tilsynsmyndighed påser Ankestyrelsen, om kommuner og regioner overholder lovgivningen.

Tilsynssagerne kan opstå på flere måder for eksempel efter henvendelser fra borgere, interesseorganisationer, omtale i medierne, eller hvis Ankestyrelsens tilsyn bliver opmærksom på, at en kommune ikke følger en afgørelse truffet af Ankestyrelsen i en klagesag.

I en tilsynssag er det kommunen eller regionen, der er part.

Tilsynet vurderer selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Tilsynet går ikke ind i alle henvendelser og prioriterer især sager, der har principiel eller generel betydning eller vurderes at være alvorlige.

Tilsynet er et retligt tilsyn, hvilket betyder, at tilsynet kun tager stilling til, om lovgivningen er overholdt – ikke om kommunens eller regionens beslutninger er rimelige eller hensigtsmæssige. 

Ankestyrelsens tilsyn kan afvise en henvendelse efter en undersøgelse eller komme med en udtalelse om lovligheden af en kommunal disposition eller undladelse. En udtalelse har ikke selvstændig retsvirkning, men hvis kommunen ikke efterlever udtalelsen, kan tilsynet følge op ved at anvende forskellige reaktionsmuligheder, fx tvangsbøder.  

Hvis tilsynet vurderer, at en kommune eller en region har handlet i strid med loven, kan tilsynet udtale sig om det og kræve, at kommunen retter op. I særlige tilfælde kan tilsynet bruge sanktioner, fx tvangsbøder, hvis en kommune eller region ikke opfylder sine pligter. Tvangsbøder kan ikke anvendes, hvis kommunen eller regionen er i gang med at rette op på et problem, som medfører lovbrud.

Praksiskoordinerende myndighed

Ankestyrelsens tredje ben har primært som opgave at sikre, at reglerne anvendes ensartet i hele landet.

Det sker blandt andet gennem:

•           principmeddelelser
•           praksisundersøgelser
•           vejledning til kommuner og
•          læringsmateriale og e-læring.

Formålet er at støtte kommunerne i at behandle borgernes sager korrekt og ensartet.

Ankestyrelsens praksiskoordinering er baseret på viden fra klagesagsbehandlingen og tilsynsområdet, samt den viden vi får via for eksempel praksisundersøgelserne.